Angelika Kauffmann

Angelika Kauffmann
Angelika Kauffmann
Personlig information
Født	30. oktober 1741 ; Chur, Schweiz
Død	5. november 1807 (66 år) ; Rom, Italien
Gravsted	Sant'Andrea delle Fratte
Far	Joseph Johann Kauffmann
Ægtefælle	Antonio Zucchi (1781-1795)
Familie	Rudolf-Alois Kauffmann (fætter)
Uddannelse og virke
Medlem af	Royal Academy
Beskæftigelse	Kunstmaler, gravør, billedkunstner, kunstner
Fagområde	Malerkunst
Arbejdssted	Rom, Venedig, London
Kendte værker	Portræt af Anne Loudoun, Lady Henderson of Fordell, Portræt af David Garrick, Portræt af Johann Joachim Winckelmann
Genre	Portrætmaleri, nyklassicisme, historiemaleri
Bevægelse	Nyklassicisme
Signatur
	Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.; [ redigér på Wikidata ]

Ikke at forveksle med Angelika Kaufmann - de:Angelika Kaufmann, født 1935 i Kärnten, Østrig

Maria Anna Angelika/Angelica Katharina Kauffman (født 30. oktober 1741 Chur, Graubünden, død 5. november 1807 i Rom) var en schweizisk-østrigsk malerinde.

Elev af faderen

Kauffman var elev af sin far, maleren Joseph Johann Kauffmann. Hun var smuk, med udpræget talent for musik, sang og sprog og beriget på studierejser rundt om i Italien og ved samliv med adskillige af tidens åndelige storheder (eksempelvis Johann Joachim Winckelmann) med datidens fineste åndsuddannelse; det ry, hendes tegne- og maletalent, især i portrætfaget, havde skaffet hende i snævrere, finere cirkler, bredte sig snart videnom.

Sammen med faren malede hun en del, også al fresco, i sin gamle hjemstedsegn Schwarzenberg; hun sværmede for antikken, kopierede i Italien mange gamle mesterværker og malede mængder på egen hånd. I England, hvortil hun rejste 1766, og hvor hun opnåede den sjældne ære at blive akademimedlem, nåede hendes anseelse sit højdepunkt; hendes sentimentale blik på antikken, hendes "litterære", følelsesfulde emner, også ofte af pseudo-romantisk farve, og hendes lette, graciøse malemåde tog de dannedes kredse med storm.

Allerede i navnene fra hendes billeder, gengivne i hundreder af stik (særlig i punktermanér), mærker man åndsretningen: Gensynet mellem Edgar og Elfride, Samma paa Benonni’s Grav, det smukke Psyche aftørrer med sit Haar Amors Taarer, Herman og Thusnelda (Wiens Hofmuseum), Religionen og Dyderne (Londons National Gallery, 1798), Ariadne (Dresdens Museum), det store Dyden mellem Klogskaben og Forførelsen (malet sammen med Zucchi; Philadelphia) og Gracchernes Moder (en "naturlig og meget lykkelig komposition" [Goethe]).

Portrætkunst

Dygtigst var hun dog i sine talrige portrætter: Anton Raphael Mengs, Goethe (hvem hun omgikkes meget med i Rom 1786—87 [se hans rejsebreve]), Lady Hamilton, Winckelmann (Frankfurts Museum), Ludvig af Bayern (Münchens ny Pinakotek), Prinsesse Maria af Churland som Vestalinde (Dresdens Galleri, der også ejer Sibylle), Baronesse Krüdener med Børn (Louvre), Hertuginde Amalie af Weimar samt mange selvportrætter (Berlin, München, Londons Portrætgalleri, Innsbrucks Ferdinandeum, Philadelphia, Firenzes Uffizi).

Et giftermål i London med en eventyrer, som med sit slebne væsen udgav sig for en svensk grev Horn, men nok havde været dennes kammertjener, bragte hende megen græmmelse og svind i hendes store formue. Ægteskabet blev, på grund af hans kriminelle bedrifter, snart erklæret ugyldigt, og 40 år gammel ægtede hun sin fars ven, den elskværdige og trofaste, men lidet betydende maler Antonio Zucchi. 1781 rejste hun tilbage til Italien og dannede i Rom et af æstetiske ånder meget søgt hjem.

Vurdering

Er det vel for en stor del ydre omstændigheder, ikke mindst det sjældne i, at en kvinde på den tid så energisk kastede sig over kunsten, der har kastet glans over hendes navn, indeholder dog hendes kunst i sig selv adskilligt værdifuldt, og kunsthistorisk set er den desuden i høj grad betegnende for tidens smag. Den havde en behagelig og behændig, men ret rutineret og overfladisk farvegivning og var svag i form og linjer; dens herskende evne var, som Goethe har sagt det, det lyse og lette i form, farve, anlæg og behandling, det ynde- og smagfulde. Hendes 36 raderinger viser også megen kunstnerisk evne. Efter hendes død opstilledes hendes buste i Pantheon.

Værker (udvalg)

Selvportræt, 1770-1775
Portræt af den unge Goethe, 1787.
Portræt af Louisa Leveson Gower, 1767
L'Allegra, 1779
Farvel til Abélard Heloise, 1780
Portræt af en dame som vestalinde, ca. 1780
Allegori af poesi og musik, 1782
Scene med Miranda og Ferdinand, 1782
Juliane von Krüdener og hendes søn Paul, 1786
Portræt af Grevinde Anna Protassowa med hendes niecer, 1788
Venus overbeviser Helen at høre Paris, 1790
Alcestis' død, 1790
Jesus og den samaritanske kvinde ved Jakobs brønd, 1796
Portræt af Madame Latouce, hustru til John Latouche
David Garrick, ukendt år.
Lady Henderseon af Fordell, 1771.
Antonio Zucchi, 1781.
Cornelia mater Gracchorum, 1785.

Udstillinger

Retrospektive Angelika Kauffmann (270 works, c. 450 ill. ), Düsseldorf, Kunstmuseum (Nov. 15th 1998 - Jan. 24th 1999); München, Haus der Kunst (Febr. 5th - April 18th 1999); Chur, Bündner Kunstmuseum (May 8th - July 11th 1999).

Litteratur

Bettina Baumgärtel (ed.): Retrospective Angelika Kauffmann, Exh. Cat. Dusseldorf, Kunstmuseum; Munich, Haus der Kunst, Chur, Bündner Kunstmuseum, Ostfildern, Hatje 1998, ISBN 3-7757-0756-5.
Angelika Kauffmann Research Project: Forthcoming catalogue raisonné by Bettina Baumgärtel.

Ældre litteratur som angivet i Salomonsens Konversationsleksikon

Wessely i Dohmes Kunst und Künstler
Wilhelm Schram, Die Malerin Angelica Kauffmann, Brünn, 1890
F.A. Gerard, Angelica Kauffmann, London, 1892
Engels, Kauffman, 19034

Kilde og eksterne henvisninger

Angelica Kaufmann, bind 13, side 714 i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1922) af Axel Holck
Angelika Kauffmann Research Project
Angelika Kauffmann på Kunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon

Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.